PH-VÆRDI

Alle vandige opløsninger har en potentiel vægt(ning) af hydrogenioner, eller pH-værdi. pH er en måleenhed for mængden af H-atomer og fortæller hvor sur eller basisk en opløsning er. Det kan kun anvendes til at måle noget, der er vandbaseret. Det er derfor ikke muligt at måle pH-værdien i olie. pH-skalaen går fra 0 til 14, alt hvad der er neutralt har en pH-værdi på 7. Syrer har altid flere H+ hydrogenioner, mens baser har flere OH hydroxidioner.

Syreindhold

Alt mellem pH 0 og pH 7 har en sur pH-værdi. Flere H+ ioner end OH ioner = mere sur. Eksempel: citronsaft eller kemiske behandlinger.

Dette gør det muligt for et hårprodukt at genetablere en rigtig pH efter behandling med et alkalisk produkt som en permanent hårfarve, lysning, permanent eller udglatning.

ALKALINITET

Alt mellem pH 7 og pH 14 har en basisk pH-værdi. Færre H+ ioner end OH ioner = mere basisk. Eksempel: ovnrens eller blegemiddel/Klorin.

Dette gør det muligt for et hårprodukt at ændre eller omdanne hårstrukturen indefra og ud. Alkalinitet får hårstrået til at udvide sig, således at produktet kan trænge ind i cortex (barken, den største del af håret). At bruge produkter med en alt for høj baseværdi kan imidlertid føre til, at håret knækker.

NEUTRALITET

Det neutrale punkt er pH 7. Rent vand indeholder det samme antal H+ og OH ioner. Hårets og hudens pH-værdi ligger normalt på mellem 4.5 og 5.5. pH-værdien i neutrale hår- og hudprodukter ligger indenfor dette område.

I ØVRIGT

pH fortæller kun noget om koncentrationen af “frie” [H+] / [OH] ioner i en vandig opløsning. pH fortæller ikke noget om hvor mange “reserve ioner” [H+] / [OH] der findes. Og fortynding med vand vil ikke væsentlig ændre pH-værdien.

ph value scale

PH I HÅRPRODUKTER OG PRODUKTER TIL DAGLIG BRUG

pH-skalaen er en praktisk måde at illustrere koncentrationen af hydrogenioner ved blot at henvise til den logaritmiske effekt.

pH-værdien fortæller ikke hvor mildt eller aggressivt et produkt er. Den fortæller heller ikke noget om effekten af et produkt. Den kemiske sammensætning af et produkt består af mange vigtige dele, pH-værdien er blot én af disse. Hvor skånsomt eller skadeligt et produkt er afhænger ikke af en lav eller høj pH-værdi. 

Hvis man fortynder en syre eller base med vand vil H+ og OH også blive fortyndet i modsvarende forhold. Det vil ikke væsentlig ændre pH-værdien. Fortynding af kemiske produkter, for eksempel hårfarve med vand, ændrer ikke pH-værdien, men nedsætter koncentrationen af farvestoffer.

I henhold til produktets ydeevne er det ikke vigtig om kemikere bruger rene eller fortyndede koncentrationer eller hvordan de blander det. Produktets virkningsgrad er det eneste der tæller. Goldwells produkter er udviklet til at give den største ydeevne samt ekstraordinær pleje.

FYSISKE VIRKNINGER AF PH

De fleste permanente hårfarveprodukter kræver en basisk opløsning for at håret skal kunne optage farvepigmenter.

Basiske opløsninger får hårstrået til at udvide sig, således at farvemolekyler kan trænge ind i hårets indre cortex (barken). Det er grunden til at man finder basiske opløsninger som ammoniak i de fleste farveprodukter.

Hydrogenperoxid lotion (H2O2) er altid sur for stabilitet og for at undgå uønsket oxidation. pH-værdien er under 4 og den bliver brugt som et oxidationsmiddel i permanente farver. Det basiske i hårfarven er med til at gøre hydrogenperoxid lotionen ustabil, frigiver ilt og aktiverer en oxidativ reaktion, som er nødvendig ved farvning.

Lysningspulver (blegemiddel) har en pH-værdi på omkring 8.5 til 10.5.
Ved blanding med peroxid, forbliver opløsningen basisk nok til at kunne løfte naturligt og farvebehandlet hår.

Fordi basiske opløsninger er nødvendigt i nogle farveprodukter, er det også vigtig at forsure håret og bringe pH-værdien tilbage til mellem 4.5 og 5.5. For at reducere udvidelsen af cortex og gøre hårets ydre lag kompakt og glat, bør man bruge et shampoo og/eller behandling med en sur pH-værdi efter en kemisk behandling.

 

Lær mere om kemien bag her.

You have successfully withdrawn from the Google Analytics measurement process.
Page Top