DIREKTE FARVESTOFFER

Direkte farvestoffer omfatter en bred vifte af molekyler, der allerede er intenst farvet. De kan bruges på mange forskellige områder inden for tekstiler, plastik, kosmetik og i hårfarver.

Direkte farvestoffer trænger ikke særlig dybt ind i håret, og af den grund er de nemme at vaske ud af håret. Det er derfor, vi ofte refererer til produkter, der primært indeholder direkte farvestoffer, som ikke permanente. De er livlige farver, der bruges til at give ekstra intensitet, og få farven til at "poppe".

Kao forskningslaboratorier i Japan og Tyskland har udviklet forskellige teknologier inden for direkte farvestoffer med ét formål: at få hårfarven til at stråle og øge farveintensiteten. De har løst mange af de problemer frisører over hele verden står over for, så vi nu er i stand til at skelne mellem de forskellige teknologier inden for direkte farvestoffer.

Direkte farvestoffer har flere ting til fælles:

De er fuldt udviklede molekyler og klar til øjeblikkelig brug.

De kræver ikke blanding med en fremkaldervæske for at aktiveres.

De sætter sig fast i håret ved hjælp af en kraftpåvirkning, som for eksempel elektriske ladninger.

De har en tendens til at hovedsagelig sætte sig fast på hårets ydre skællag, eller kutikula.

Farverne er meget intense og levende.

De er meget nemme at blande, fordi man kun skal kende reglerne for subtraktiv farveblanding.

KONVENTIONELLE DIREKTE FARVESTOFFER

De konventionelle og almindelige direkte farvestoffer er positivt (+) ladede molekyler, der tiltrækkes af negativt (-) ladede områder i håret. Disse direkte farvestoffer er større end farvecouplere og developere og er derfor ikke i stand til at trænge dybt ind i håret. De har en tendens til at samle sig i klynger og dermed blive endnu større.

Konventionelle direkte farvestoffer bruges hovedsagelig i sure eller neutrale produkter, og får ikke håret til at svulme op på den måde, som oxidative/alkaliske produkter gør. Det sure eller neutrale miljø er endnu en hindring for, at de konventionelle direkte farvestoffer kan trænge dybt ind i håret. Dette gør, at konventionelle direkte farvestoffer ikke er lige så holdbare som oxidative farvestoffer eller de forskellige teknologier, som Kao har udviklet specielt til formålet.

For at øge intensiteten og trænge dybere ind i håret er det nødvendig med en mere porøs hårstruktur.

Andre faktorer, der har indflydelse på holdbarhed og intensitet, er en længere indvirkningstid og mængden af farvestoffer. Jo mere farve og jo længere indvirkningstid, jo flere farvestoffer vil sætte sig fast i håret.

direct dyes

Direkte farvestoffer sætter sig hovedsagelig fast på hårets ydre skællag.

ELUMEN FARVER

En af de største innovationer inden for hårfarver er Elumen.

I modsætning til de konventionelle, direkte farvestoffer er Elumen baseret på sure, negativt ladede direkte farvestoffer og har en pH-værdi på 3.0. Den naturlige mælkesyre i farveblandingen er årsagen til dette sure miljø.

Den særlige teknologi forandrer ladningen i håret. Det skaber en ekstra kationisk (+) ladning, og fordi Elumen farver er anionisk (-) ladet fører det til en "trække effekt", der bogstavelig trækker de negativt ladede Elumen farvestoffer ind i håret. En simuleret magnetisk, elektrostatisk tiltrækning sker, som så fastgør de negativt ladede farvestoffer solidt og permanent i det hår, der allerede er positivt ladet.

Lær mere om farveteori her.

You have successfully withdrawn from the Google Analytics measurement process.
Page Top